Borgmesteren kommer med appel til regeringen og Folketinget

29. maj 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Tonen er klar og ligefrem i en henvendelse fra borgmester Erik Lauritzen, der sammen med lokale fagforeninger har sendt et brev til regeringen og de folkevalgte på Christiansborg: Det kommunale offentlige velfærdssystem er underfinansieret, og til SønderborgNYT TV siger Erik Lauritzen, at der ikke er brug for flere skattelettelser.

Årsagen til borgmesterens appel er, at kommunerne og regeringen lige nu forhandler om den kommunale økonomi, og Erik Lauritzen mener, at de økonomiske rammer for serviceudgifter på ingen måde giver plads til at finansiere det serviceniveau, man med rette kan forvente af et velfærdssamfund. Derfor opfordrer borgmesteren, sammen med lokale fagforeninger, til at økonomiaftalen mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen retter op på de åbenlyst helt utilstrækkelige rammer, kommunerne har til at levere velfærdsydelserne.

Foto, redigering og produktion: Michael Kjær
Copyright © SønderborgNYT 2024