Svømmeklubben har plads til flere medlemmer

Unge svømmere. Pressefoto
Unge svømmere. Pressefoto
27. juni 2024 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Sommerferien står for døren, og traditionen tro betyder det, at man også allerede nu kan sikre sig en plads på et af efterårssæsonens mange svømmehold i Svømmeklubben Sønderborg.

Tilmelding til sæsonen er netop åbnet, og der er opstart i august i uge 34. Foruden de helt klassiske svømmeskolehold er der i år blevet plads til en række nyere tiltag, der skal give endnu flere mod på at hoppe i vandet.

”Svømmeklubben Sønderborg er en forening i rivende udvikling, og vi vil rigtig gerne have flere medlemmer. Derfor forsøger vi hele tiden at tænke nyt, så vi kan have et bredt holdudbud, tiltrække nye målgrupper og forhåbentlig gøre endnu flere glade for at svømme. Vi tror grundlæggende på vigtigheden af at blive fortrolig med at bevæge sig i vand, og der er mange andre og sjove måder at blive det på end den klassiske ABC-svømmeskole. Vi håber, de nye tilbud vil blive taget godt imod”, siger ansvarlig for holdudbud Andreas Hermannsen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den kommende sæson kommer der også til at være en række sociale arrangement for børnene, hvor vi kombinerer svømning med hygge, leg og sjov. Tidligere på foråret holdt vi ’fri leg’ i svømmehallen med efterfølgende pizza for en række C-svømmere. Det var en stor succes. Det kommer vi til at gentage i løbet af efteråret.

Læs mere om aktiviteterne på Svømmeklubbens hjemmeside, sks-svoem.dk