STU-elever har lavet møbler så de handlende kan sidde lidt og slappe af

Møblerne prøves af. Foto: Ole Kæhler
Møblerne prøves af. Foto: Ole Kæhler
24. juni 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag middag blev der kørt større træmøbler ind på Perlegade og Jernbanegade, så nu kan byens handlende snuppe sig et hvil, inden de begiver sig videre.

“Det er os i Stark, som kom på ideen med at få lavet nogle store møbler, som skulle ind og være til gavn og glæde i midtbyen. Vi havde træet til dem og tog fat i Vores Sønderborg, der var med på ideen og så tilbød de unge mennesker på STU-uddannelsen på Ulkebøldam at lave dem”, siger den lokale Stark-direktør Dennis Skjøth Rosengren til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, det giver så god mening, at de unge mennesker kan vise møblerne til andre og sige, at de har væretmed til at lave dem”.

STU-elev Theis siger til SønderborgNYT, at han synes, det har været en god opgave og fortæller, at han er nået et pænt stykke i sit forløb på Ulkebøldam.

“Jeg mangler kun et år af mit STU-forløb og nu skal jeg ud i nogle praktikforløb, så jeg kan finde ud af, hvad det er, jeg gerne vil, når jeg er færdig med STU”.

STU er et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder af ‘Ulkebøldam-møblerne’.

29. juni 2024 Uddannelse, Sønderborg

Dimission på Det Blå Gymnasium krydret med legatuddeling

29. juni 2024 Uddannelse

Efter en begivenhedsrig uge med eksamener, dans om Alspigen og studenterkørsel var alle studenter og deres forældre lørdag samlet en sidste gang til dimission i auditoriet, skriver Det Blå Gymnasium. Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, bød et stort velkommen, inden pianist Carl Ulrik Munk-Andersen akkompagnerede til fællessang, Velkommen i den grønne lund. […]

Læs mere...