Revyparret giver revyen videre til tre sprudlende unge mennesker

Ejerskifte i revyen. Foto: Ole Kæhler
Ejerskifte i revyen. Foto: Ole Kæhler
25. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag middag blev det officielt, at Jeanne Boel og Klaus Kristensen overdrager Sønderborg Sommer Revy Show til ægteparret Jeff og Kim Ace Schjerlund, der fremover skal stå i spidsen for revyshowet og de har Søren Scheibye med – han kommer til at stå for den mere forretningsmæssige del. De tre kender hinanden fra Fredericia Musical Akademi og kan nu kalde sig revyejere.

“Min mand og jeg har altid set os selv som bindeled i revyen. Vi binder fortid og fremtid sammen – og nu giver vi revyen videre til tre sprudlende og energiske unge mennesker”, siger Jeanne Boel til SønderborgNYT. Hun fortæller videre, at de overtog revyen i en alder af henholdsvis 55 og 60 år. Jeff Scherlund er 36 år – og dermed landets yngste revydirektør.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er et par år siden, Jeff Scherlund sagde til Klaus Kristensen og Jeanne Boel, at når de en gang skulle give revyen videre, så måtte de gerne give ham et kald – og det gjorde de.

“Første gang jeg spillede med i Sønderborg Sommer Revy Show blev jeg simpelthen forelsket i byen og vi alle tre glæder os rigtigt meget til at lære Sønderborg endnu bedre at kende”, siger Jeff Scherlund.

På et tidspunkt sætter Jeanne Boel og Klaus Kristensen deres hus i Augustenborg til salg og rykker tættere på familien på Sjælland. Klaus Kristensen skal nyde pensionistlivet og Jeanne Boel skal fortsat have travlt:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg skal spille med i musicalen Saturday Nigth Fever og vi begynder snart med prøverne. Efter det skal jeg til revyen i Nykøbing Falster og næste sommer skal jeg være instruktør for Sjællands Egnsteater”.

29. juni 2024 Uddannelse, Sønderborg

Dimission på Det Blå Gymnasium krydret med legatuddeling

29. juni 2024 Uddannelse

Efter en begivenhedsrig uge med eksamener, dans om Alspigen og studenterkørsel var alle studenter og deres forældre lørdag samlet en sidste gang til dimission i auditoriet, skriver Det Blå Gymnasium. Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, bød et stort velkommen, inden pianist Carl Ulrik Munk-Andersen akkompagnerede til fællessang, Velkommen i den grønne lund. […]

Læs mere...