Josefine og Isabella klippede snoren til BR i Borgen

Josefine og Isabella klipper snoren. Foto: Ole Kæhler
Josefine og Isabella klipper snoren. Foto: Ole Kæhler
29. juni 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Lørdag formiddag var der en kæmpe kø igennem Borgen og det var et væld af børnefamilier, som ville være med til at åbne BR-butikken. Forrest i køen var Josefine på seks år og 10-årige Isabella – og de fik lov til at klippe snoren til den splinternye butik.

“Når I kom samtidig, så skal i lige lave ‘sten. saks, papir’ og den som vinder, klipper snoren og den anden hjælper”, sagde Mette Juul fra BR til de to piger, som gerne ville hjælpe.

Pigerne fik klippet snoren og de mange gæster myldrede ind og så sig omkring i det kæmpestore udvalg af legetøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

Køen var lang – helt ned til Borgens indgang og om til føtex.

“Der er ganske enkelt overvældende mange”, siger en overrasket centerchef, Flemming Enghave, til SønderborgNYT.

Her er der billeder fra åbningen af BR.