Gymnasium oplever rekordoptag til det næste skoleår

Afgangsholdet. Pressefoto
Afgangsholdet. Pressefoto
27. juni 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

EUC Syds Internationale gymnasium, oplever et rekordoptag til skoleåret 2024/25. For første gang i skolens historie vil de kunne åbne to IB Diploma-klasser, en milepæl, der vidner om gymnasiets voksende popularitet og succes.

En betydelig del af de nye elever kommer fra EU-lande samt lokale skoler som Sønderborg International School og 10. klasser. De nye elever repræsenterer 32 nationaliteter, og er fordelt ligeligt mellem kønnene. Denne mangfoldighed af elever beriger vores læringsmiljø og fremmer en global forståelse blandt de studerende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er værd at bemærke, at samtidig med at antallet af elever stiger, forbedres vores samlede eksamensscore også. Dette er et direkte resultat af de dygtige og engagerede lærere, der har givet skolen et så godt ry, at vi nu tiltrækker søskende og venner fra hele verden, skriver EUC Syd.

IB-koordinator Mikkel Hedegaard Simonsen siger:

“Vi er utroligt stolte af dette års rekordoptag. Det viser, at vores dedikation til høj kvalitet i undervisningen og vores stærke, inkluderende fællesskab bliver anerkendt og værdsat. Vores lærere gør en enestående indsats, og det er tydeligt, at deres engagement skaber resultater”.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg valgte IB Diploma på EUC Syd, fordi det gav mig mulighed for at udvælge mine fag. Herudover er jeg glad for, at uddannelsen er på engelsk, og at jeg får adgang til universiteter i hele verden, når jeg er færdig. Programmet er udfordrende, men jeg tror, det vil forberede mig godt på fremtidige studier”, siger Karolína, der netop har afsluttet IB2 og kommer fra Tjekkiet.