GOTO Sønderborg holder konference der sætter fokus på at blive 77.000 sønderborgere i 2030

77.000 sønderborgere i 2030. Pressefoto
77.000 sønderborgere i 2030. Pressefoto
7. juni 2024 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

I Sønderborg er kommunen og erhvervslivet gået sammen om at vende befolkningsudviklingen og tiltrække nye indbyggere til kommunen, blandt andet ved at tilbyde flere uddannelser og tiltrække studerende.

Målet er at nå 77.000 sønderborgere i 2030 og den 17. juni har GOTO Sønderborg arrangeret en konference for områdets virksomheder og den fokuserer på, hvordan Sønderborg Kommune kan tiltrække mere arbejdskraft og flere studerende fra både Danmark og udlandet, samt hvordan man får dem til at blive i Sønderborg-området.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det er afgørende for Sønderborgs fremtidige velfærd og trivsel, at vi alle rykker sammen og arbejder sammen om at indfri målsætningen om at øge befolkningstallet i de kommende år. På grund af små årgange og lavt fødselstal bliver vi for få borgere i arbejde til at betale den skat, der skal finansiere velfærden. Det er også en reel risiko, at vores virksomheder flytter, hvis de ikke kan få de medarbejdere, de har behov for. Hvis vi altså ikke lykkes med at tiltrække og fastholde flere borgere og arbejdskraft.  77.000 borgere i 2030 er meget ambitiøst, men vi er vant til at sætte høje mål og gå efter dem! Med GOTO Sønderborg som omdrejningspunkt og mange aktører, der arbejder sammen, så er jeg sikker på, at vi lykkes.” siger borgmester Erik Lauritzen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden 2022 har GOTO Sønderborg arbejdet målrettet på at sætte Sønderborg yderligere på landkortet, og nu går arbejdet ind i næste fase. En ny rapport giver et billede af, hvor de nye borgere kunne komme fra.

“Den indsats og det stærke samarbejde, der baner vejen for, at vi lykkes med at tiltrække nye borgere, så vi i 2030 er 77.000 i Sønderborg Kommune, er noget helt særligt. Vi glæder os meget til at præsentere de indsatser og det grundlag, arbejdet bygger på, så deltagerne bliver klogere på den plan, vi styrer efter,” siger direktør i Bitten & Mads Clausens Fond, Lars Tveen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Deltagerne til halvdagskonferencen den 17. juni kan se frem til en spændende dag med en række interessante oplægsholdere, deriblandt CEO i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen og koncernchef i Danfoss Kim Fausing.

“Vi har gennem mange år bevist, at man godt kan drive og vækste en stor global industrivirksomhed fra Nordals. Det kræver, at vi kan tiltrække dygtige profiler fra hele verden, så det er naturligvis en forudsætning, at de oplever Sønderborg som et attraktivt sted at etablere sig,” siger Kim Fausing.

Artiklen fortsætter under annoncen

Direktør i GOTO Sønderborg Tanja Have ser frem til konferencen og glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække markante profiler til at sætte fokus på tiltrækning samt de mekanismer, der skal til for at understøtte målet om de 77.000 sønderborgere i 2030.

“På konferencen sætter vi også fokus på udbygningen af den grønne industri og den voksende servicebranche, som er nødvendig for at understøtte både turismen og de mange nye borgere. Målet om at være 77.000 borgere i Sønderborg Kommune ved udgangen af 2030 er ambitiøst. Ingen tvivl om, at vi kun lykkes i et fællesskab, hvor kommune, erhvervsliv og uddannelse arbejder tæt sammen,” siger Tanja Have.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er lagt op til en spændende halvdagskonference, hvor Lars Tveen og borgmester Erik Lauritzen byder velkommen og fortæller om den overordnede ambition for Sønderborg frem mod 2030. Erik Lauritzen giver også indblik i byrådets vision.

Tanja Have vil fortælle om de resultater, GOTO Sønderborg Fonden har opnået, og hvordan de vil arbejde videre i de kommende år.

Flere borgere giver samfundsøkonomiske gevinster, men borgerne kommer ikke af sig selv. Det vil Majbritt Skov fortælle om, når hun præsenterer Deloittes analyse, som viser, hvor tilflytterne skal komme fra.

Udviklingen af Sønderborg har stor betydning for Danfoss, og som fundamentet for den videre vækst vil Kim Fausing fortælle om vigtigheden af, at Sønderborg er et attraktivt sted at bo, samt vigtigheden af at uddanne unge fremtidige talenter.

Både i Sønderborg og i resten af landet har vi brug for udenlandsk arbejdskraft, og Brian Mikkelsen vil fortælle om, hvorfor det er nødvendigt at skaffe flere hænder, og hvad Sønderborg kan gøre for at det lykkes.

De kommende år vil der gradvist blive flere studerende i Sønderborg, og Dekan på SDU Sønderborg, Henrik Bindslev, vil fortælle om ambitionerne for SDU, og hvordan der kan tiltrækkes endnu flere studerende til området i fremtiden.

Den grønne omstilling betyder også, at lokale virksomheder får brug for nye ansatte, og Vice President i Better Energy Nicolai Andresen vil fortælle om deres forventninger til udvidelse og om, hvilke talenter Better Energy har brug for i fremtiden.

Verden er i hastig forandring, men hvad betyder det for Sønderborgs ambitioner? Det vil fremtidsforsker Bugge Holm Hansen give et bud på, når han kigger fremad og fortæller om, hvordan udviklingen bliver, og hvad Sønderborg skal gøre.

Konferencen for områdets virksomheder ‘Sådan bliver vi 77.000 sønderborgere’ holdes den 17. juni i Sergenten og har du spørgsmål til konferencen, så kontakt GOTO Sønderborg via mail: [email protected].

3. juli 2024 112, Sønderborg

Knallertkører havde narko i rygsækken

3. juli 2024 112

Tirsdag blev ikke den bedste dag for en 33-årig mand fra Sønderborg, der blev standset af politiet, da han kom kørende på Spang Vade ved Vollerup på sin store knallert. “Den 33-årige blev sigtet for narkokørsel og i forbindelse med anholdelsen tjekker betjentene mands lommer og rygsæk – og i rygsækken finder de 17 gram […]

Læs mere...