Der er godt gang i billetsalget til et brag af en julefrokost

TipTop-musikerne glæder sig til julefrokosten. Foto: Ole Kæhler
TipTop-musikerne glæder sig til julefrokosten. Foto: Ole Kæhler
25. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Byggefonden gentager traditionen tro den store julefrokost i SFS-hallen fredag den 29. november, hvor der diskes op med lækker julebuffet fra Holbøl Landbohjem, god musik og stemning leveret af TipTop Partyband.

Det fortæller Knud Erik Gubbertsen fra Byggefonden til SønderborgNYT.

”Selvom sommeren står for døren, så er det med at sikre sig en billet allerede nu, fordi der som regel er rift om billetterne. Vi har allerede solgt flere end 200 pladser”, siger han

Dørene åbnes kl. 19, og musikken spiller frem til kl. 01:30.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter til 349 kroner kan reserveres på telefon 3089 1549 eller ved at sende en mail til [email protected]. Pladserne reserveres efter ’først til mølle-princippet’.

”Vi glæder os til at spille for fuldt hus, og som tidligere er det jo en glad og hyggelig aften for familien, venner og firmaer, og vi håber, der kommer rigtigt mange”, siger musikerne fra TipTop Partyband. De er sikre på, at det bliver en bragende festlig aften.

29. juni 2024 Uddannelse, Sønderborg

Dimission på Det Blå Gymnasium krydret med legatuddeling

29. juni 2024 Uddannelse

Efter en begivenhedsrig uge med eksamener, dans om Alspigen og studenterkørsel var alle studenter og deres forældre lørdag samlet en sidste gang til dimission i auditoriet, skriver Det Blå Gymnasium. Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, bød et stort velkommen, inden pianist Carl Ulrik Munk-Andersen akkompagnerede til fællessang, Velkommen i den grønne lund. […]

Læs mere...