Debat: Det første hold der har gået i skole i ni år efter skolereformen

Arkivfoto: Ole Kæhler
Arkivfoto: Ole Kæhler
1. juli 2024 Broager Skrevet af: Redaktion

Susanne Posselt, SF Sønderborg, skriver:

I torsdags dimitterede 9. klasserne landet over og jeg var med på Broager skole. Glade, smukke, unge mennesker, der nok mest tænkte på festen, der ventede, mens de hørte på taler om, hvad livet efter folkeskolen vil bringe med sig. Taler der handlede om, at ingen er noget i sig selv, men at vi er bedst, når vi løfter i flok og spiller sammen som et hold.

EM trak paralleller til det samfund, de unge mennesker skal være en del af. Dem der passer græsset, sælger øl og pølser, vasker tøjet, sørger for sikkerhed, fylder vandflaskerne med mere er lige så vigtige som dem, der spiller fodbold på banen. Alle udfylder en opgave for, at vi der kigger på, kan få den bedste oplevelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Kære unge mennesker. I 2013 – før I begyndte i 0. kl på Broager skole – blev jeres lærere kørt over, mistede en månedsløn og blev nægtet at gå på arbejde, og de følte sig i den grad sat af det omtalte hold. Med et trylleslag blev folkeskolen forandret for altid.

I er de første, der har gennemført hele folkeskolen under skolereformen der kom i 2013. I er blevet trukket igennem alt for lange skoledage. Undervisning der har båret præg af, alt for lidt tid til forberedelse og derfor bl.a. blevet undervist af portaler, der ikke nødvendigvis har den kvalitet, man som lærer kunne ønske sig. I har mærket voksne med stress, alt for lidt tid til den enkelte.

Artiklen fortsætter under annoncen

I har været igennem et eksperiment af inklusion, for mange elever i klasserne, for lidt plads og med for få voksne til at give jer den undervisning, I havde fortjent. Nogle af jer har måske i de 10 år lidt under stress, spiseforstyrrelser, angst og andre former for lidelser. Andre af jer har mærket en folkeskole, der er blevet alt for boglig, og som har de vildeste krav og mål. Kære unge mennesker, I kom igennem det, og heldigvis har lærere og pædagoger m.fl. gjort alt for at vilkårene blev så tålelidt, for jer som muligt. Tak til dem og et stort tillykke til jer kære unge mennesker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu er der så i 2024 kommet en ny aftale om folkeskolen. Jeg savner en klar holdning til, at folkeskolen skal løfte en kæmpe opgave med inklusion. Lærerne skal undervise mere og mere her i kommunen, og tiden til forberedelse bliver mindre og mindre. Der er blevet sparet på lærere og pædagog timer i gennem mange år. De kommer ikke tilbage med den nye aftale. Regeringen ønsker mere faglighed og ro i klasserne.

Fakta er, at der stadig vil være mindre tid til faglighed og mere og mere tid brugt på inklusion. Der vil stadig mangle lærere i klasserne til at løfte kerneopgaven. Der vil stadig mangle pædagoger til at sørge for gode forhold i klassen og SFO´en. Inklusion kræver i den grad forberedelse, og voksne omkring eleverne, når det skal lykkes. Det må være logik for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

I Sønderborg Kommune går vi ind i skolernes årti- fremtidens skole. Politikkerne i Byrådet vil renovere skolerne og skabe inspirerende læringsmiljøer. Byrådet satser stort på alle områder over de næste 10 år. Det bliver spændende at følge og endnu bedre at være med til. Jeg vil gøre mit til at sikre, at det ikke endnu engang bliver noget, der ser flot ud på papir, men ikke har hold i virkeligheden.

2. juli 2024 Gråsten, Uddannelse

På mandag stilles Sønderskov-Skolens Kongebænk op ved Gråsten Slot

2. juli 2024 Gråsten

Elever fra Sønderskov-Skolen har lavet en ’Kongebænk’, som Kong Frederik skal have i fødselsdagsgave – og når kongefamilien kommer til Gråsten Slot, så står bænken klar til brug. Sædet er fyldt med citater, som er lavet af skolens klasser – og motivet på ryglænet er nøje udvalgt af billedkunstelever på 7. årgang. ”Vi kan med […]

Læs mere...