De fire sønderjyske kommuner inviterer til bo- og jobmesse

Pressefoto
Pressefoto
1. juli 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

De fire sønderjyske kommuner, Sønderborg, Aabenraa, Tønder og Haderslev, har slået sig sammen om den første, fælles sønderjyske bosætnings- og jobmesse, ‘Bo- og Jobmessen Sønderjylland’. Den foregår fredag den 13. september kl. 12-15 i Ahlmannsparken i Gråsten.

”Jeg er stolt af, at vi i Sønderjylland kan stå sammen om en messe, hvor interesserede tilflyttere kan dykke ned i de mange spændende muligheder, der er i hele Sønderjylland. Vi har lagt mange kræfter i at bygge en messe op, der fortæller om mulighederne i vores skønne landsdel”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formålet med messen er at tiltrække flere tilflyttere i den erhvervsaktive alder fra Danmark, Tyskland og andre lande til Sønderjylland. På messen kan de mulige tilflyttere få information og inspiration til at bo og arbejde i Sønderjylland.

På messen kan deltagerne møde en lang række sønderjyske virksomheder, der søger eller forventer at få brug for arbejdskraft i nær fremtid. Alle virksomheder har hovedsæde eller en afdeling i Sønderjylland.

Derudover kan man møde banker, ejendomsmæglere, advokater, byggefirmaer og revisorer, som kan give inspiration samt information til de mulige tilflyttere. På messen vil deltagerne også kunne få oplysninger om eksempelvis skat, børnepasning, skoler og kultur- og fritidsliv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Interesserede kan læse mere på sonderborg.dk

3. juli 2024 Erhverv, Sønderborg

Jobpatruljen: Der er plads til forbedringer i Sønderborg

3. juli 2024 Erhverv

Tirsdag besøgte Jobpatruljen Sønderborg Kommune som led i den informationskampagne, der skal give unge bedre forhold på deres fritidsjob. Patruljen besøgte 63 virksomheder, og de patruljerende fik mange gode samtaler med unge i fritidsjob. ”Over halvdelen af de unge, vi talte med i Sønderborg, skulle selv finde en afløser ved sygdom. Det er imod reglerne. […]

Læs mere...