Biblioteket får ny hjemmeside

Pressefoto
Pressefoto
26. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Biblioteket personale er glade for at kunne præsentere deres helt nye hjemmeside, som går i luften torsdag i morgen, torsdag. Du kan godt glæde dig!

Den nye hjemmeside skydes i gang lige før sommerferien og giver dig en oplagt mulighed for nemt at finde frem til årets feriebog – hvad enten det skal være en medrivende krimi, en hot romance-fortælling eller en af årets prisvindende romaner.

“Vi har arbejdet benhårdt på at gøre vores hjemmeside mere brugervenlig og inspirerende for vores brugere – både når du bruger den via computer og via en smartphone. Vi har tænkt målgrupper ind i menuen, og vi har gjort informationen lettere tilgængelig. Med det nye layout og de forbedrede funktioner håber vi, at endnu flere vil få glæde af vores mange tilbud og litteraturformidling”, siger PR-koordinator Camilla Uldal.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med et virkelig dygtigt team har hun været med til at bygge den nye hjemmeside op på den digitale platform, som en del af landets folkebiblioteker i denne tid går over til. Det sker, som et led i en større digital strategi, for at gøre danskernes digitale bibliotek endnu bedre og meget mere smidigt på tværs af de forskellige medieformer.

Den nye hjemmeside vil stadig have den samme adresse: www.biblioteket.sonderborg.dk, og den kommer til at have de samme grundlæggende funktioner – blot i et noget lækrere design. Der er også nogle indlysende forbedringer, blandt andet en markant øget brugervenlighed, når man tilgår siden fra en mobil, øget tilgængelighed, en mere intuitiv brugeroplevelse, bedre sikkerhed og bedre formidling af litteratur og arrangementer.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I forbindelse med overgangen til den nye hjemmeside, kan der muligvis opstå lidt midlertidig ustabilitet på hjemmesiden 27. – 28. juni 2024, og vi håber på lidt tålmodighed i den forbindelse. App’en Biblioteket vil dog være fuldt funktionel i tidsperioden, da den fungerer uafhængigt af den nye hjemmeside“, siger Camilla Uldal og tilføjer:

“Hvis du oplever problemer med siden, så kontakt endelig dit lokale bibliotek i de betjente åbningstider eller ring på 8872 4200 – vi står klar til at hjælpe dig videre”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Biblioteket har også to arrangementer i efteråret, hvor den nye hjemmeside gennemgås. Datoerne offentliggøres, når programmet for efteråret er færdigt i løbet af sommeren.

29. juni 2024 Uddannelse, Sønderborg

Dimission på Det Blå Gymnasium krydret med legatuddeling

29. juni 2024 Uddannelse

Efter en begivenhedsrig uge med eksamener, dans om Alspigen og studenterkørsel var alle studenter og deres forældre lørdag samlet en sidste gang til dimission i auditoriet, skriver Det Blå Gymnasium. Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, bød et stort velkommen, inden pianist Carl Ulrik Munk-Andersen akkompagnerede til fællessang, Velkommen i den grønne lund. […]

Læs mere...