Tøjbyttetogtet lægger til kaj i Sønderborg

Sønderborg Havn. Foto: Ole Kæhler
Sønderborg Havn. Foto: Ole Kæhler
28. juni 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Under overskriften Tøjbyttetogtet vil Nationalmuseet og UngHolbæk sammen med unge fra hele landet over en måned lave et sejltogt rundt i hele Danmark med anløb i 13 havne i løbet af sommeren.

Sønderborg havnefoged, Ander Husted, fortæller i en pressemeddelelse, at Tøjbyttetogtet er i Sønderborg Havn onsdag den 10. juli fra kl. 13 – 16.

Her er der tøjbyttemarked og åbent skib. Der bliver et marked med genbrugstøj, hvor man kan bytte noget af sit eget eller bare vælge noget – helt gratis. Alle byens borgere er inviteret til gratis bæredygtig shopping, for i skibets lastrum fragtes flere tons indsamlet genbrugstøj.

Artiklen fortsætter under annoncen

I markedets hyggelige atmosfære, vil man høre musik, finde upcycling stationer, en kaffebod og events med fokus på kulturændring i forbrug, samt information om tøjindustriens problematikker. Samtidig er der åbent skib, hvor man kan opleve et sejlende fragtskib.

Togtet begynder den 26. juni 2024 i Holbæk og ender den 21. juli i Bogense og er for alle interesserede.

2. juli 2024 Kultur, Sønderborg

Spejderne på Kær rejser gennem tiden

2. juli 2024 Kultur

I denne uge er der tæt på 200 spejdere på lejr bag Støvlen på Kær Vestermark, hvor de er på noget af en tidsrejse. “Det er sjovt med alle de temaer fra stenalderen, vikingetiden og i dag er vi i 1864. Hver periode har sine opgaver og udfordringer”, siger Emil fra Rinkenæs til SønderborgNYT. Kaja, […]

Læs mere...