Sønderborghus vil brede musikken ud i hele Sønderjylland

Sønderborghus. Pressefoto
Sønderborghus. Pressefoto
18. juni 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderborghus’ leder, Kennet Bøgehøj, vil mødes med en række sønderjyske spillesteder i slutningen af august, så der kan komme et samarbejde, som breder sig på kryds og tværs – og ikke blot med musikscener i Haderslev, Aabenraa og Tønder, men med de mulige samarbejdspartnere, der er – både indenfor og udenfor kommunegrænsen.

“Som regionalt spillested, så har Sønderborghus pligt til at brede musikken ud, så flest muligt kommer til at opleve den – og det kan gøres på mange måder”, siger Kennet Bøgehøj, som er ovenud begejstret for, at Kulturministeret honorerede hans ansøgning, som beskrev alle planerne, med et støttebeløb på hele 1.900.000 kroner.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi fik det beløb, som vi havde søgt, så jeg er ovenud tilfreds – og det er jo betydeligt mere dejligt, at vi har pengene til at vi kan invitere andre ind i et samarbejde end det er at skulle lægge planer, som handler om at bevare Sønderborghus”, siger han.

Koncerter er en vigtig del af Sønderborghus, men stedet byder på meget mere.

“Vi har rigtig mange arrangementer, som ikke er musik og derudover har vi kreative værksteder, der bruges af rigtig mange. Vi har også Mejeriet, som er stedet for de unge. Derfor tror jeg, vi skal til at tænke Sønderborghus som en paraply over en masse aktiviteter – uanset om det er en koncert, vi har lagt i Nordborg, healing i Yvonnes Café eller en lille festival for skrøbelige unge i Mejeriet”, siger Kennet Bøgehøj.

29. juni 2024 Uddannelse, Sønderborg

Dimission på Det Blå Gymnasium krydret med legatuddeling

29. juni 2024 Uddannelse

Efter en begivenhedsrig uge med eksamener, dans om Alspigen og studenterkørsel var alle studenter og deres forældre lørdag samlet en sidste gang til dimission i auditoriet, skriver Det Blå Gymnasium. Bente Esbensen Jensen, direktør på Business College Syd, bød et stort velkommen, inden pianist Carl Ulrik Munk-Andersen akkompagnerede til fællessang, Velkommen i den grønne lund. […]

Læs mere...