Sønderjysk Forsikring klæder delegerede på til flytte-afstemning

27. august 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En af de nærmeste dage modtager alle delegerede i Sønderjysk Forsikring et prospect, som beskriver nødvendigheden af at udvide hovedkontoret, det indeholder en beskrivelse af forholdene i den bygning, som Sønderjysk Forsikring er tilbudt i Aabenraa og også alternativer i Sønderborg.

Marianne Hvid, bestyrelsesformand i Sønderjysk Forsikring.

Marianne Hvid, bestyrelsesformand i Sønderjysk Forsikring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det siger den nye bestyrelsesformand i Sønderjysk Forsikring til SønderborgNYT.

En uge inden de delegerede samles for at tage stilling til, hvor Sønderjysk Forsikring skal have hovedsæde, bliver der holdt et formøde, hvor de delegerede kan komme med spørgsmål og også diskutere, om det er rigtigt at rykke ud af Sønderborg.

“Jeg ved, der er mange følelser i spil, men jeg ved også, vi skal kunne tilbyde vores kunder nogle virkeligt gode forsikringer, hvis vi vil holde på dem”, siger Marianne Hvid. Hun er meget tilfreds med, at bestyrelsen ikke tager beslutningen alene, men lader afgørelsen ligge hos de delegerede.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er en stor beslutning, der skal tages og det mest demokratiske er, at der er mange om at tage den”, siger den nye formand. Sønderjysk Forsikring har delegerede i hele Sønderjylland og det betyder, der ikke er et automatisk flertal, som siger, at der skal værnes om forsikringsselskabets DNA, så det bliver i Sønderborg.

“Men uanset hvor hovedsædet kommer til at ligge, så mærker kunderne intet til forandringerne”, siger Marianne Hvid.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...