Rikke fra SONFOR viser hvordan vi genbruger tøj, duge og slips

Rikkes dragt er lavet af en dug. Foto: Ole Kæhler
Rikkes dragt er lavet af en dug. Foto: Ole Kæhler
25. april 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det giver rigtig god mening at vi genbruger mest muligt – og det gælder også vores aflagte tøj, slips, garnrester, smykker og duge. I stedet for at lader det hele ligge og dø i skuffen, så kan vi gi’ det nyt liv.

Sådan siger Rikke fra SONFORs genbrugsbutik på Nørrekobbel og i dag, torsdag, havde hun taget symaskinen frem, så hun kunne vise, hvordan hun genbruger.

“Brugte slips kan vi lave lampeskærme eller nederdele af, vi kan strikke af garnrester og duge kan vi sy om til en kjole eller en dragt – og den jeg selv har på i dag, den har jeg lavet af en gammel dug”, siger Rikke til SønderborgNYT. Til daglig arbejder hun i genbrugsbutikken.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Oprindeligt er jeg uddannet skrædder og jeg er frivillig i syværkstedet på anden sal i Sønderborghus og der er enhver velkommen med sit brugte tøj. I huset er der symaskiner, klippeborde og tråd, så man skal saådan set bare have stoffet med. Der er frivillige, som kan vejlede og hjælpe”.

Rundt omkring hende er der eksempler på genbrug – tøj og andet som har været gennem en forvandling og har fået nyt liv.

“Jeg har syet stofposer og de er fine at bruge som indpakning, når man har en værtindegave med. Når det gælder genbrug er det kun fantasien, der sætter grænser – og vi skal være bevidste om, at tøjindustrien ødelægger kloden – derfor skal vi købe mindre nyt og genbruge mest muligt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Her er der billeder fra genbrugsbutikken.

13. maj 2024 112, Sønderborg

Lystsejler hentet ind af Marinehjemmeværnet

13. maj 2024 112

MHV 814 Budstikken var i weekenden til havnejubilæum i Hamburg. Da besætningen og Budstikken kom hjem til Sønderborg efter en succesfuld tur til Hamborg med syv andre marinehjemmeværnsfartøjer, kom der en melding om en ældre tysk to-mastet sejlbåd, der havde fået motorstop og skulle bruge hjælp for at komme ind til havnen i Sønderborg. ”Besætning […]

Læs mere...