Politi og forvaltning på tryghedsvandring i Hertugbyen

Tryghedsvandring i Augustenborg. Privat foto
Tryghedsvandring i Augustenborg. Privat foto
8. maj 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag inviterede vi til tryghedsvandring i Augustenborg efter det tidligere på et borgermøde kom frem, at der er borgere i byen, der føler sig utrygge. Både repræsentanter fra Sønderborg Kommune og en af initiativtagerne til borgermødet deltog, skriver politiet.

En tryghedsvandring er en planlagt gåtur gennem et område, hvor deltagerne diskuterer og udpeger konkrete utryghedsskabende forhold i området. Efter vandringen undersøges mulighederne for at gennemføre tiltag, der kan øge trygheden i området.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det blev til en god gåtur, hvor der både blev både talt om tryghed, udvekslet erfaringer og set nærmere på området omkring Augustenborgs skole og sportshal, hvor deltagerne blandt andet diskuterede muligheder for at forbedre belysningen i området, fjerne graffiti og klippe bevoksning ned.

Politiet laver på baggrund af tryghedsvandringen en samlet rapport med anbefalinger af mulige tiltag, der kan øge trygheden.

Vi har tidligere haft den mobile politistation i byen og deltog også i borgermødet, ligesom vi fortsat vil have fokus på trygheden i byen i samarbejde med borgere, kommunen og andre samarbejdspartnere.

20. maj 2024 Samfund, Sønderborg

God nyhed til husejerne i Sønderborg

20. maj 2024 Samfund

Der er godt nyt til husejerne i Sønderborg, for nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at gennemsnittet for huspriserne i Sønderborg Kommune steg fra marts til april måned i år. I Sønderborg Kommune steg huspriserne med 1,8 procent, hvilket er en smule over den landsgennemsnitlige stigning på 1,3 procent. Og går man et år tilbage, […]

Læs mere...