Overenskomst og Trepartsaftale koster kommunen penge

Byrådet. Arkivfoto
Byrådet. Arkivfoto
18. april 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Overenskomstforhandlingerne og Trepartsaftalen gør, at det kommer til at koste kommune flere penge til lønninger og andre ting.

”Venstre tager for givet, at det lykkes KL at sikre, at kommunerne, herunder Sønderborg Kommune, kompenseres af staten for de massive merudgifter, der følger af OK24 og Trepartsaftalen. Samlet set vil kommunen ellers stå med en ekstra regning på 23,5 millioner kroner. Og det er ikke en regning som vi kan eller bør løfte i kommunen”, siger Venstre politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Venstre mener klart, at merudgiften bør dækkes ind som en del af økonomiaftalen mellem kommunerne og regeringen. Det går vi stærkt ud fra, at borgmester Erik Lauritzen løfter i KL. Dækker staten ikke regningen, så vil det i sidste ende gå udover velfærdsområderne i Sønderborg Kommune”.

Borgmesteren er mere rolig og forklarer, at der er en helt fast procedure.

”Det er sådan, at når staten påfører kommunerne nogle ekstra udgifter, så følger der også penge med fra centralt hold”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

”De bliver nok sendt ud i forbindelse med midtvejsreguleringen”.