Kvindekomiteen har snart styr på Kvindedagen

Arkivfoto
Arkivfoto
20. februar 2017 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag aften brugte Kvindekomiteen igen tid på at få skruet Kvindedagen 2017 på plads, så der er oplevelser at hente for alle de kvinder, der den 8. marts bruger noget af tiden mellem kl. 17 og 21 i EUC Syds lokaler.

“Det er 16. gang vi markerer Kvindedagen i Sønderborg og vi er tilbage i EUC Syds lokaler, hvor vi også var for adskillige år siden”, siger Dorthe Lykke Jørgensen fra Kvindekomiteen.

Når der er Kvindedagen,  hedder den store overskrift altid “Kvindeliv” og så plejer der at være et tema, som kvinder interesserer sig for.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og i år er det temaet Kvinder og Sociale Medier. Vi er så heldige, at et tilskud fra Sønderborg Kommune gør, at vi kunne invitere Connie Svendsen til at komme og holde et foredrag om emnet”, siger Dorthe Lykke Jørgensen.

I det store lokale vil der være nogle workshops, der kredser om emnet og skuespillere fra Det Lille Teater i Gråsten vil spille tre små stykker, der alle handler om kommunikation.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Altså er der også noget for unge kvinder på Kvindedagen, som jo også er deres”, siger Dorthe Lykke Jørgensen og tilføjer, at sociale medier jo også er noget med kropsidealer og hævnporno.

Komiteen fortæller, at sidste år deltog omkring 300 kvinder i Kvindedagen og forventningerne til antallet i år er større. Optimismen bæres af arrangementets placering – tæt på selve byen, busserne og så at der er rigtigt mange p-pladser ved EUC Syd.

Mad på bordet

Tanken er, der skal tilbydes forskellig slags mad, så kvinderne ikke behøves have en madpakke med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“På vores hjemmeside melder vi mulighederne ud i løbet af et par dage. Men der bliver nogle valgmuligheder”, siger Ruth Malle fra Kvindekomiteen. Hun lover, at der kommer mad i flere prisklasser.

Årets Kvindepris

Hvert år er der en kvinde fra lokalområdet, der får Årets Kvindepris.

“Og i år har vi igen valgt en ud, der har gjort noget helt særligt for kvinder”, siger Dorthe Lykke Jørgensen og fortæller videre, at der var fem kvinder med i opløbet.

“Vinderen får blandt andet et kunstværk, der er lavet af kunstneren Laila Olsen, der stammer fra Norge og bor i Høruphav”, siger Dorthe Lykke Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vejret taget i betragtning

Kvinderne i komiteen er altid grundige i alt, hvad de foretager sig.

“Og vi tænker, at det sagtens kan regne, når dørene lukkes kl. 21 og så er det så heldigt, vi sælger paraplyer med et tryk af Kvindedagens Kvindeliv-motiv”, siger Dorthe Lykke Jørgensen og får nævnt, at overskuddet fra salget af paraplyer går til Sønderborg Kvinde- og Krisecenter.

Masser af musik

Under hele arrangementet bliver der spillet barokmusik.

“Det er fløjtespillerne fra kvindegruppen Moto, der holder til Kiel, som har tilbudt at spille for os”, siger Dorthe Lykke Jørgensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Boderne

På Kvindedagen er der en række boder. De alle med et indhold, der henvender sig til kvinder.

“Og nu, hvor vi er rykket ind på EUC Syd er der plads til flere boder

Som noget nyt er der mulighed for at sælge genbrugstøj på Kvindedagen.

“Så trænger du til at tømme garderobeskabet, så køb en bod på Kvindedagen”, siger Karin Valeur.

“Der er ikke sat størrelse på en bod og der er borde i lokalet, så dem skal man ikke medbringe”, siger Karin Valeur, der tager sig af salget af boder, til SønderborgNYT.

Prisen er 250 kr, der alle går til Kvindekomiteens arbejde for kvinder.

Du kan bestille din bod ved at sende en mail til Karin Valeur på [email protected]

Kvindedagen er den 8. marts klokken 17 til 21 og det er på EUC Syd.

Kvindedagens program

Kl. 17.00          Dørene åbnes og det er tid til at besøge de mange spændende boder

Kl. 17.30          Velkomstale ved Kvindekomiteens formand Susan Rosenberg

Kl. 18.15          Der er mulighed for at spise den lækre mad, leveret og serveret af EUC.

Kl. 19.00         Aftenens hovedtaler: Connie Svendsen er noget så sjældent som                                                                  stewardesse og foredragsholder.

Kl. 19.30         Så er det atter tid til at besøge de spændende boder.

Kl. 20.00        Uddeling af årets kvindepris.

Kl. 20.15         Uddeling af de flotte præmier, der alle er donret af lokale butikker og
erhvervsdrivende.

Kl. 21.00         Tak for i år og kom godt hjem.