Kunstnere fra Slesvig-Holsten udstiller i KunstPunkt

Værk af Edda Koch. Privat foto
Værk af Edda Koch. Privat foto
16. april 2024 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Edda Koch og Martin Lichtmann bor og arbejder ved Østersøkysten i Slesvig-Holsten, hænger nogle af deres værker op i KunstPunkt, hvor der er fernisering lørdag aftermiddag. De værker, der udstilles på KunstPunkt i Augustenborg, viser farver og former, som de forekommer i deres naturlige miljø.

I de udstillede oliemalerier fokuserer Edda Koch primært på elementerne vand, skyer og lys. ’Lysets evigt skiftende påvirkninger forvandler hele tiden synet af havet og inspirerer hende igen og igen til nye maleriske udforskninger af disse elementer’, skriver KunstPunkt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Martin Lichtmann udstiller en farverig blanding af keramik, der også har en tæt forbindelse til kysten. Vragdele, fundne genstande og åleruser afspejler livet ved kysten og minder om gamle håndværksteknikker.  Planteformer fra undervandsverdenen bevæger sig i strømmen og vokser opad mod lyset.

“Jeg realiserer disse vegetabilske strukturer i ler og brænder dem uden glasur.  Det er en særlig oplevelse at røre ved objekternes ru overflade”, siger han.

De to kunstneres værker supplerer hinanden perfekt i denne udstilling. Den kombinerer kystens ruhed og blødhed på en imponerende måde og henleder beskuerens opmærksomhed på synlige elementer i naturen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I ‘Ung Kunst’ udstiller elever fra Förde Schule i Gråsten med tegninger over temaet Bondegård.

4. maj 2024 Samfund, Sønderborg

Kontrakten er skrevet under – nu kan der rives bygninger ned i Nørager

4. maj 2024 Samfund

Fredag blev kontrakten om nedrivning af Nørager skrevet under og det var et øjeblik præget af refleksion over en lang proces, glæde over lokale kræfter og en forventning om at få det bedste ud af situationen, man er blevet sat i, skriver Salus på deres hjemmeside. Teknisk chef for SALUS Boligadministration, Brian Skou Juhler Larsen, […]

Læs mere...