Frivilligcentret holder ikke hus med pengene

Arkivfoto

Arkivfoto

13. august 2014 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

I puljen med ansøgere fra den frivillige verden havde Frivilligcentret også lagt en billet ind, fordi der mangler penge til driften af centret. Penge, der faktisk er udbetalt tidligere på året.

– Jeg har været bilagene igennem og kan se, at kommunen ikke har ændret ved det tilskud, der blev bevilget i første omgang, siger Helge Larsen, formand for Sundhedsudvalget. Altså er det ikke på grund af en ringere bevilling, at centret løb tør for kontanter.

– Det er ene og alene bestyrelsen i Frivilligcentret, der har ansvaret for det, siger Helge Larsen til Sønderborg Nyt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Når der alligevel – nølende – gives penge til Frivilligcentret endnu en gang, så handler det om ikke at lukke for de foreninger, der eventuelt kan have brug for centret.

– Men i efteråret tager vi fat i planen Aktivt Medborgerskab, hvor vi skal have organiseret den frivillige verden og så er det ikke sikkert, der bliver brug for Frivilligcentret. Det kan vi jo ikke vide, siger Helge Larsen.

Adskillige af de foreninger, der bruger mange frivillige, har endnu ikke oplevet, at der er henvist nogle via Frivilligcentret og det er heller ikke alle nye foreninger, der  har oplevet, at de kunne få hjælp til opstarten i Frivilligcentret.

4. juni 2026 Erhverv, Sønderborg

Hun startede på gulvet i Sønderborg – nu skal hun lede hele varehuset

4. juni 2026 Erhverv

Når kunderne efter sommerferien møder den nye varehuschef i Bilka Sønderborg, bliver det et gensyn med et velkendt ansigt. Fra 1. juli tiltræder Maria Oldager som ny varehuschef, hvor hun overtager posten efter Palle Løgstrup, der tidligere på året skiftede til Bilka Esbjerg. For Maria Oldager bliver det samtidig et comeback til den by, hvor […]

Læs mere...