Erik Lorenzen: Venstre må respektere Fælleslisten er i Byrådet

Arkivfoto

Arkivfoto

7. maj 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Formand for Fælleslisten Erik Lorenzen skriver:

For ganske kort tid siden så jeg en prognose for kommunalvalget i 2017. Fælleslisten er stadig repræsenteret i Sønderborg Byråd endda med en lille fremgang og Venstres byrådsgruppe er reduceret fra 10 til 6 pladser.  Så jeg forstår godt deres bekymring.

Lige efter jeg var blevet valgt til formand for Fælleslisten, ringede Venstres formand Peter Brodersen for at høre om, hvordan vi kunne forbedre samarbejdet både i Byrådet og generelt mellem Fælleslisten og Venstre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Mit klare svar var,  at man jo fra Venstres side kunne starte med at respektere at Fælleslisten eksisterer, respektere os der sidder i Byrådet – og at det er vælgerne, der i sidste ende afgør, om vi fra Fælleslisten er en del af Byrådet.

Det er ikke Venstre der, som parti, kan eller skal bestemme det.

Jeg ved godt at Fælleslisten er en torn i øjet, især på Venstre.

Men at Venstres stedfortræder i byrådet, Daniel Staugaard, nu prøver at give Aase Nyegaard skylden for, at Sønderborg Kaserne blev lukket, det er dog langt ude. Venstre var en del af flertalsgruppen, da afgørelsen om at lukke kasernen blev truffet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad gjorde de, når de nu har kontakten til moderpartiet på Christiansborg?

Hvor er fordelen ved forbindelse til Christiansborg ?

Der blev arbejdet på andre fronter end med kasernegruppen.

Men hvor var i øvrigt de lokale folketingsmedlemmer i den sag.

Begge var forbavsende tavse.

Det er som om, at det kun er, når der sker noget positivt, at det er fordel at man er et landsdækkende parti. Populisme kan jo være mange ting. En nedsættelse af skatten i Sønderborg kommune er det måske også, når konsekvensen ikke beskrives samtidig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Omprioriteringbidraget fra Christiansborg, den kommende flytning af sygeplejeskolen, nedprioritering af studiepladser på Alsion, reducering af midlerne til landdistrikterne og besparelser på uddannelsesområdet generelt, for blot at nævne nogle.

Er det ikke partiet Venstre, der er ophavsmand til disse forringelser i vores lokalområde?

>

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...