Den faste forbindelse mellem Als og Fyn skal være 100 procent bæredygtig

Fast forbindelse til Fyn skal være bæredygtig. Arkivfoto
Fast forbindelse til Fyn skal være bæredygtig. Arkivfoto
12. april 2024 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

AlsFynForbindelsen arbejder for at undersøge mulighederne for en fast forbindelse mellem Als og Fyn. Det sker blandt andet med udgangspunkt i saglige analyser af højeste kvalitet. Bæredygtighed har været et centralt tema siden projektets start. For eksempel var det AlsFynForbindelsen, der insisterede på, at den statslige forundersøgelse skal se på muligheden for at styrke den kollektive transport, ligesom vi fik taget motorvejsløsningen af bordet. Man ser i stedet på en udvidelse af det eksisterende vejnet til en såkaldt 2+1 løsning, hvor der skiftevis er en og to vejbaner i hver retning.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nu har AlsFynForbindelsen taget skridtet fuld ud og bedt KRAKA Economics sammen med en række af landets førende forskere og tænketanke at se på, hvordan en fast forbindelse kan gøres 100 procent bæredygtig med hensyn til miljø og klima.

”Jeg er glad for, at vi i AlsFynForbindelsen har søsat, hvad der – så vidt jeg ved – er den mest ambitiøse analyse af bæredygtighed, der endnu er lavet af et infrastrukturprojekt i Danmark, siger formand for AlsFynForbindelsen Claus Jensen fra Dansk Metal i en pressemeddelelse, og uddyber:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi får lavet analysen, og jeg har en god mavefornemmelse med, at vi kan komme tæt på ambitionen om fuld bæredygtighed. Men jeg er også realist. Det bliver svært at nå helt i mål, og vi ved ikke på forhånd, hvad analysen vil vise. Vores ønske med en fast forbindelse mellem Als og Fyn er, at projektet gennemføres så hensynsfuldt for samfundet og den omkringliggende natur som muligt. Igennem hele forbindelsens levetid skal vi sikre at den vækst og udvikling som projektet skaber, ikke sker på bekostning af klima, miljø og biodiversitet. Det skal være hinandens forudsætninger”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Claus Jensen bakkens op af borgmester Erik Lauritzen, der også er medlem af AlsFynForbindelsens bestyrelse:

”I Sønderborg har bæredygtighed altid vægtet højt. Vi var en af de første kommuner i Danmark, der satte ambitionen om klimaneutralitet på dagsordenen med Project Zero. For os er det derfor helt naturligt, at en fast forbindelse skal være bæredygtig. Og for at blive i Project Zero sporet, fortsætter Erik Lauritzen, så var der også mange, der i starten sagde, at vores ambition om klimaneutralitet var urealistisk. Nu er der ikke mange, der griner længere. På samme måde tror jeg, at selvom vi sætter barren højt for den faste forbindelse, så skal vi nok nå målet – eller i hvert fald komme tæt på”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det forventes, at bæredygtighedsanalysen er klar i slutningen af 2024.

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...