Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

Broager. Arkivfoto: Ole Kæhler
Broager. Arkivfoto: Ole Kæhler
24. april 2024 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på deres generalforsamling i morgen, skriver Broager.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

Tidsplanen er, at uafhængige eksperter skal gennemanalysere det materiale, som allerede er lavet og som viser, at Broagers knap 1.200 aftagere vil opnå billigere fjernvarme ved en sammenlægning, mens de omkring 16.000 aftagere af varme i Sønderborg skal forvente en prisstigning, som følge af de store investeringer, Sønderborg Varme har udsigt til i de kommende år.

Begge fjernvarmeselskaber får en økonomisk gevinst af en sammenlægning, viser den analyse om det økonomiske potentiale, som er afdækket siden november 2023, da begge selskaber underskrev en hensigtserklæring.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frem til oktober bliver uvildige eksperter bedt om at kvalitetstjekke og lave alt nødvendigt papirarbejde for en sammenlægning. Det koster i omegnen af en million kroner, som deles ligeligt mellem Broager og Sønderborg.

Hvis sammenlægningen bliver en realitet, viser de foreløbige beregninger, at årets varmepris for et standardhus i Broager falder med 3.500 kr. allerede fra januar 2025,

Peer Monger og Vagn Peter Petersen var på valg til bestyrelsen og parat til genvalg, og Peer Monger forklarede forud for afstemningen, hvorfor de to gerne ville føre forhandlingerne videre sammen. De to blev genvalgt uden modkandidater.

6. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Hotel Alsik fejrer sine første fem år

6. maj 2024 Erhverv

I dag, mandag, er det fem år siden Steigenberger Alsik Hotel & Spa åbnede dørene for gæster – og frem til torsdag fejres fødselsdagen med en række supergode fødselsdagtilbud. I dag står Hotel Alsik som et fyrtårn på Byens Havn. ”Det var ikke let at finde frem til navnet til hotellet. Vi er jo nogle, […]

Læs mere...