Brand i grillbaren Hos Jesper

Onsdag aften brændte det i grillbaren Hos Jesper. Foto: Ole Kæhler
Onsdag aften brændte det i grillbaren Hos Jesper. Foto: Ole Kæhler
25. april 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen.

“Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen og ringe efter hjælp.

“Det var rigtigt godt, de unge mennesker reagerede, som de gjorde og fint at døren til grillbaren hurtigt blev lukket igen, så ilden ikke rigtigt fik ilt. Det begrænsede branden, som brandmænd fra Station Sønderborg hurtigt fik slukket”, siger Beredskabs Sønderborgs indsatsleder, Jeppe Jørgensen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der kom lidt røg ind i bygningen bag grillbaren og den fik vi blæst ud”.

“Det eneste sted, der er el, det er under vasken og det er der, ilden var”, siger Jesper Sørensen, som sætter pris på, at det trods alt ikke gik værre.

Trods branden er der ingen, som skal undvære Jespers Pølser. Han stiller en af sine mobile pølsevogne op på stedet.

Se billeder fra branden.

5. maj 2024 112, Sønderborg

Ild i en varebil

5. maj 2024 112

Lørdag aften kørte brandbiler fra Station Sønderborg til Sjællandsgade i Sønderborg, fordi der var kommet et opkald om, at en bil stod i flammer. “Det var en varevogn og vi slukkede ilden og vendte retur igen”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Henrik Jacobsen til SønderborgNYT. Her er der billeder fra branden.

Læs mere...