Bo Kleis Christensen er glad for Nye Borgerliges valg af formand

Bo Kleis Christensen glæder sig over partiet fortsætter. Arkivfoto:
Bo Kleis Christensen glæder sig over partiet fortsætter. Arkivfoto:
17. april 2024 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag blev Martin Henriksen valgt som formand for Nye Borgerlige og det gør, at byrådsmedlem Bo Kleis Christensen er fortrøstningsfuld og ser frem til, at partiet igen bliver et parti, som siger fra overfor magteliten.

Inden formandsvalget skulle medlemmerne tage stilling til, om Nye Borgerlige skulle lukkes eller om partiet skulle fortsætte.

“Vi stod sammen om vores parti og 95 procent af medlemmerne stemte for, at det skal fortsætte. Vi gjorde ikke som Pernille Vermund og den gamle parti-top ville have det”, siger Bo Kleis Christensen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det var en selvfølge, at Martin Henriksen blev valgt som formand. Han fik 169 af de 184 mulige stemmer. Hans modkandidat fik tre og så var der 12 blanke stemmesedler”.

Medlemmerne valgte Kenneth K. Olsen valgt som organisatorisk formand.

“Det er jeg rigtig glad for. Det var ham, der sørgede for, at partiforeningsformænd og partiets byrådsmedlemmer mødtes og snakkede sammen om at bevare partiet. For mig er det vigtigt at være i et parti, hvor man kan sige, hvad man mener, så jeg er glad for, vi stadig har vores parti”, siger Bo Kleis Christensen.