BIOS-Debat: Hvad blev der af lokalkendskabet?

9. december 2015 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Finn Andersen, Haarby, skriver:

Intet lokalkendskab, ingen arbejdsglæde, et velordnet arbejdsmarked i opløsning, og dårligere service til borgerne. Det er i al sin enkelhed resultatet af ambulanceudbuddet i Region Syddanmark.

Det kan godt være, at politikerne i Region Syddanmark kan prale af, at de har brudt Falcks monopol på ambulancekørsel. Men prisen ved at vælge hollandske BIOS har været stor. Indtil videre har BIOS vist, at de ikke har styr på særligt meget, har svært ved at skaffe det nødvendige mandskab, og er i så ringe økonomisk forfatning at man må forvente et sammenbrud når som helst.

Artiklen fortsætter under annoncen

I de første tre måneder er beredskabet kun opretholdt med nød og næppe og med stor hjælp fra konkurrenten Responce. Nu falder regningen til BIOS for de mange manglende beredskaber og fra årsskiftet har Regionen varslet bod, når BIOS ikke stiller med de beredskaber, de er forpligtet til ifølge kontrakten.

Dyrt for BIOS

Så oveni millionudgifter til overarbejde, skal BIOS altså både betale for den vare, de har lovet men ikke leveret, og oveni det betale en klækkelig bod til Regionen for misligholdelse af kontrakten. I Holland trak BIOS sig fornylig fra en stor kontrakt, da det viste sig, at der ikke var de penge på bundlinjen, som selskabet havde regnet med. I Syddanmark ser det også ud til at BIOS har forregnet sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konsekvenserne for regionen vil være næsten uoverskuelige. En så stor og krævende opgave som ambulancekørsel kan ikke bare etableres med en ny operatør fra den ene dag til den anden. Men konsekvenserne for redderne og borgerne i regionen er også alvorlige.

Politikerne har valgt en leverandør, som på en række områder ikke lever op til hverken kravene i udbuddet eller efterlever overenskomsten, og dermed har de taget redderne som gidsler og må nu tage ansvaret for, at rigtigt mange reddere forlader branchen. Så når Venstres Thyge Nielsen beklager manglen på reddere i Syddanmark, bør han først og fremmest kigge sig selv i spejlet for at finde årsagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Reddere rejser rundt

Redderne kan enten gå på kompromis med deres faglige stolthed og overenskomstmæssige ret, eller rejse langt i håbet om at opnå ordnede forhold. Det har gjort størstedelen af redderne til nomader, der turnerer rundt i store landsdele, uden lokalkendskab, og ofte med en ”ny” makker fra vagt til vagt.bios

Artiklen fortsætter under annoncen

For nogle vil det nok lyde som et mindre problem. Men for patienterne kan det være forskellen mellem liv og død, at redderne kan yde en optimal og professionel indsats, at de kender det område, de kører i, er fortrolige med de lokale visitationsretningslinjer og ikke mindst er fortrolige med deres ”makker”.

Der er meget stor forskel på at køre ud fra sin velkendte station og vide præcis, hvor en ulykke er sket eller den syge patient bor, og så det modsatte. Efterfølgende at kende de for området gældende retningslinjer for indbringelse af patienter til sygehusene, og så det modsatte. Reglerne er vidt forskellige om man kører i Region Syd eller Region Midt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Krav om lokalkendskab

Hvorfor lokalkendskab overhovedet var et krav i udbudsmaterialet fra Region Syddanmark er en gåde, når det nu imagestilsyneladende er fuldstændig ligegyldigt for regionen om redderen kommer fra København eller Tyskland.

Fronterne er trukket hårdt op, og Thyge Nielsen har på regionens vegne proklameret, at Bios er og bliver operatøren, uagtet utroværdighed og kontraktbrud. Thyge Nielsen og flere regionspolitikere tror fejlagtigt, at de har bragt sig i en magtposition, hvor de efter en lang udmarvende kamp, får redderne tilbage til regionen og til at arbejde for Bios.

Desværre får det den modsatte effekt. Mange forlader faget, rigtig meget knowhow bliver tabt på gulvet, mange har mistet arbejdsglæden og den dårlige stemning vil dæmpe tilgangen til faget.

Løsningen må være, at politikerne tænker nøje over muligheder og risici i dette projekt. Tænker over rimeligheden i, at redderne og ikke mindst borgerne skal leve med, at der til stadighed er uro på så vitalt et område.

Ingen har ønsket det.

Ingen har fortjent det.

 

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...