Arrangement for pårørende til misbrugere

Pårørende til misbrugere kan få hjælp. Arkivfoto
Pårørende til misbrugere kan få hjælp. Arkivfoto
9. maj 2024 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I et samarbejde mellem Misbrugscenteret, Lænken, Anonyme Alkoholikere, Narcotics Anonymous, TUBA og Hjælp til Selvhjælp, inviteres pårørende i Sønderborg Kommune til en oplysende dag om rusmidlers påvirkning på nære relationer og de hjælpetilbud, der findes i lokalområdet.

Arrangementet vil byde på en række oplæg fra forskellige perspektiver herunder to personlige fortællinger fra Lænkens Ungeambassadører, som også vil fortælle om hvordan man kan blive en del af LUA. Derudover vil en lokal indbygger fra Sønderborg også dele sin personlige rejse ud af rusmiddelbrug, med indsigter fra en søsters perspektiv. Arrangementets hovedtaler er Marie Brixtofte som holder et to timers oplæg, hvor hun deler sin bevægende historie om livet i en familie præget af rusmiddelproblemer, skriver Misbrugscentret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udover disse oplæg vil TUBA præsentere viden og fakta om emnet, og deltagerne vil have mulighed for at besøge stande, hvor medarrangørerne vil informere om deres tilbud og stå til rådighed for at besvare spørgsmål.

Arrangementet finder sted torsdag den 23. maj i tidsrummet kl. 14.00-20.00, i den store sal på Misbrugscenter Sønderborg.

20. maj 2024 Samfund, Sønderborg

God nyhed til husejerne i Sønderborg

20. maj 2024 Samfund

Der er godt nyt til husejerne i Sønderborg, for nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at gennemsnittet for huspriserne i Sønderborg Kommune steg fra marts til april måned i år. I Sønderborg Kommune steg huspriserne med 1,8 procent, hvilket er en smule over den landsgennemsnitlige stigning på 1,3 procent. Og går man et år tilbage, […]

Læs mere...