Årets første HTX-student fik sin hue på i dag, fredag

Daniel Magnus Gjogjieski. Privat foto
Daniel Magnus Gjogjieski. Privat foto
21. juni 2024 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Så er studentersæsonen for vores HTX-elever skudt i gang på EUC Syd, hvor Daniel Magnus Gjogjieski, kan kalde sig student efter sin afsluttede eksamen i dag, fredag.

Daniel Magnus Gjogjieski, har afsluttet sin 3-årig HTX-studentereksamen med studieretningen Kommunikation/IT A og Matematik A i Sønderborg. Hans hueeksamen var i teknikfaget Proces og Levnedsmiddel, som blev afholdt i Aabenraa. Den geografiske afstand til eksamenslokalet forhindrede ikke Daniel i at yde sit bedste.

“Jeg er utrolig glad for at være færdig, og glæder mig til at fejre resten af klassen, når resten bliver studenter i næste uge”, siger Daniel Magnus i en pressemeddelelse. Hans glæde blev delt af hans forældre, som var til stede for at fejre den afsluttende eksamen og den specielle dag med ham.

Artiklen fortsætter under annoncen

I den næste uges tid springer resten af EUC Syds gymnasieelever ud som studenter på adresserne i Sønderborg, Aabenraa, Haderslev og Tønder.

Når alle er blevet studenter, skal det fejres med studenterkørsel og den 28. juni er der dimission i Sønderborg.

27. juni 2024 Sport, Sønderborg

SG Flensburg Handewitt spiller showkamp mod SønderjyskE

27. juni 2024 Sport

Kom og fest med i Sydjysk Sparekasse Skansen den 2. august. Teltet og fanområde åbner kl. 17.15 med livemusik – og omkring fanområdet sælges der mad og drikkevarer, ligesom der er konkurrencer og en lang række aktiviteter for både børn og voksne. For godt en måned siden kunne SG Flensburg Handewitt, hæve pokalen som vinder […]

Læs mere...