24-årig kvinde som bedrog ældre er nu anholdt

Arkivfoto
Arkivfoto
2. maj 2024 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Den kvinde, som menes at stå bag flere tilfælde af bedrageri i henholdsvis Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa midt i april, er nu anholdt.

Det drejer sig om en 24-årig kvinde fra Kolding-området.

Bedragerierne foregik på den måde, at en kvinde på flere adresser udgav sig for at være fra den pågældende borgers bank. Forud var borgeren blevet kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra banken og påstod, at borgerens hævekort var for gammelt, eller der var noget i vejen med det, og derfor ville der ankomme en person for at hente kortet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet efterlyste kvinden med billeder. Det resulterede i flere henvendelser til politiet og hjalp efterforskerne på sporet af den 24-årige kvinde fra Kolding-området, som nu er anholdt.

”Vi er taknemmelige for alle de borgerhenvendelser, der hjalp os til en hurtig identifikation af kvinden”, siger politikommissær Martin Hess Pedersen. Kvinden er sigtet for i alt 14 forhold. Det drejer sig primært om bedrageri og databedrageri, mens et enkelt forhold handler om tyveri.

Når politiet har afsluttet efterforskningen, sendes sagen videre til anklagemyndigheden, som beslutter, hvad der videre skal ske.

17. maj 2024 112, Sønderborg

8-årig pige blev ramt af en bil

17. maj 2024 112

Tidligt torsdag morgen blev en 8-årig pige på cykel kørt ned af en bil og hun blev lettere kvæstet. Det siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi og han fortæller videre, at uheldet skete på Ringgade. “Pigen cyklede ud i et fodgængerfelt, hvor hun blev ramt af bilen”.

Læs mere...